Bageste skinnebensbetændelse

Tilbage

På indersiden af skinnebenet bagside løber en af de muskler, der styrer og nedbremser fodens pronationsbevægelse i standfasen. Musklen skal arbejde hurtigt, præcist og med stor kraftudvikling for at påvirke pronationsbevægelsen. Det fører meget ofte til en overbelstning af musklen, især ved senetilhæftningen på knoglen op langs bagsiden af skinnebenet.
Symptomer 
Ønhed og smerter på indersiden af skinnebenet, oftest på den nederste halvdel. Som ved andre overbelastningsskader vil der i begyndelsen kun være ømhed de første minutter af løbeturen og eventuelt ømhed nogle timer efter træning. Tilstanden kan udvikle sig til at være konstant ømhed fra skinnebenet under løb og ømhed efter løb.
På dette tidspunkt vil man også være stiv og øm i muskulaturen næse morgen. I alvorligere tilfælde vil man foruden smerter ved løb have konstante smerter/ømhed ved almindelige dagligdags aktiviteter, bl.a. trappegang.
Trykker man på området, vil dette medføre markant ømhed og smerter. Man kan også opleve let hævelse og evt. en let kundret konsistens på indersiden af skinnebenet.
Årsag
Forkert træning og for meget træning er den primære årsag til overbelastningsskaden. En anden og meget betydende årsag til skaden er overpronation. Da musklen kontrollerer pronationen ved at holde svangbuen oppe, vil den arbejde ekstra meget hos løbere, der overpronerer, og de vil være særlig disponerede for at få denne skade. På grund af overpronationen kommer musklen desuden ekstra meget på stræk, hvorved trækket i tilhæftningen på skinnebenet forøges.
Behandling
Da der er tale om en overbelastning af muskeltilhæfningerne, bør træningsmængden og intensitet nedsættes. Hold konditionen ved lige med alternativ træning, som ikke involverer de hårde stød ved landing. Cykling, løb i vand og svømning er gode alternativer. Når der ikke længere er symptomer ved bl.a. almindelig gang og trappegang, kan løb påbegyndes. Begynd med løb på blødt underlag og undgå intervaltræning og løb i bakket terræn.
Løb på skrånende terræn bor også undgås. Skaden relaterer sig ofte til en løbestil med overpronation, hvorfor det her er ekstra vigtigt, at skoen har en tilstrækkelig stabilitet og støtte på sålens inderside. Det er en god ide at lave udspændingsøvelser for lægmusklerne skal udføres meget blidt, og der må ikke være smerter eller kraftig ømhed forbundet med udspændingen.

Sidebar

Tilmeld nyhedsbrev

TILMELD DIG OG FÅ E-BOGEN “LØB UDEN SKADER” HELT GRATIS
Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev om træning og motivation. Kun træning om motivation der gør dig sundere.

Jeg er ikke en robot