26-årige Camilla forbedrer sin Coopertest med 510 meter til Forsvarets optagelsesprøve
Navn: Camilla Sandgreen Mortensen
Alder: 26-årig – søger optagelse til forsvaret officerskole
For 5 uger siden kontaktede Camilla mig, da hun i forbindelse med ansøgningsprocessen til Forsvarets Officeruddannelse skulle løbe en Coopertest, men hun havde ingen løbeerfaring. Hun havde brug for hjælp til at leve op til Forsvarets krav om at løbe minimum 2200 meter på 12 minutter (Coopertest)
Camillas største udfordring har været at presse sig selv i forhold til løb. Det 5 ugers træningsforløb blev hurtig kickstartet med fokus på en masse intervaller og løbeteknikøvelser. Til at starte med løb Camilla 1820 meter på 12 minutter i en pace 06:39 min/km, svarende til et kondital på 30, hvilket er under middel. Beregnet ud fra hendes alder, højde og vægt er dette ikke hurtigt.
Men efter et 5 ugers hårdt træningsforløb med personlig træning flere gange om ugen, hvor der blev løbet en masse 800 meter og 1200 meter intervaller på banen, gav indsatsen i dag pote.
Camilla løb nemlig 2330 meter på de 12 minutter i en pace 05:15, svarende til et kondital på 42,7. En forbedring på 510 meter på KUN 5 ugers målrettet træning. Så nu er Camilla både mentalt og fysisk klar til Forsvarets optagelsesprøve, som bliver afholdt i næste uge. Jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået hende på selve dagen.
Kirstine forbedrede sin løbestil og fandt motivation på en 2400 meter test
Navn: Kirstine Grandahl
Alder – 22 år – Søger optagelse til forsvaret
“Jeg tog kontakt til Peter, fordi jeg manglede noget struktur på min løbetræning, da jeg aldrig har syntes løb var det mest fantastiske, og jeg var gået lidt i stå. Jeg har haft et 5 ugers forløb med en ugentlig træning med Peter. Derudover har jeg trænet selv 2 gange om ugen, bestående af en restitutionstur og 1x interval, samt der er blevet kørt teknik til hver træning.
Derudover har jeg styrketrænet 3 gange om ugen og haft tid til boksetræning også. På mit første møde med Peter var mit fokus, bare jeg skulle være en hurtig løber og skulle forbedre min tid på en 2400 meter. Men efter min første træning og en løbestilsanalyse senere, var mit fokus flyttet. Jeg havde en del på min løbestil, der kunne optimeres, for at blive en bedre løber og bruge mindre energi, når jeg løb.
Jeg skal i den grad love for, at min løbestil er blevet ændret de sidste 5 uger. Der er stadig lidt at arbejde med, for man kan altid blive bedre! Peter er som træner meget dedikeret og god til at presse en. Peter har ikke bare gennem intervaltræning og teknik træning forbedret min løbestil, men også givet mig nogle redskaber, som jeg selv kan arbejde videre med, hvilket var et ønske, jeg havde, da jeg startede mit forløb. Peter får i min varmeste anbefaling med på vejen og det ikke sidste gang, jeg har et forløb hos ham!”
5 ugers løbetræning med 1,5 min tidsforbedring på 12:55 minutter til 11:28 minutter – 2400 meter
Navn: Jakob Rosenlund
Alder: 22 år – Søger optagelse til politiet
“Jeg har haft den store fornøjelse af at træne sammen med Peter i 5 uger. Peter har givet mig råd og vejledning, som har gjort, at jeg har opnået mine mål. Da jeg kom til Peter, havde jeg problemer med smerter i mine skinneben under og efter løb. I den anledning lavede Peter og jeg noget teknik samt styrkeøvelser, som har gjort, at jeg i dag kan løbe uden smerter.
Det har samtidig været meget motiverende for mig at gå hos Peter, idet jeg har kunne se drastiske fremskridt under vores 5 ugers løbetræningsforløb 1 gang om ugen. Jeg har været yderst tilfreds med forløbet og har fået opfyldt mine mål. Jeg kan derfor kun anbefale Peter Liljensten som personlig træner og løbecoach til jer, som ønsker gode resultater.”
Hurtighed på 2 uger til politiets fysiske prøve
Navn: Sebastian Christiansen
Alder: 25 år – Søger optagelse til politiet
“Jeg fik en (lidt uventet) invitation til politiets optagelsesprøve, som kun lå to uger efter. Politiets optagelsesprøve er meget hård fysisk, og jeg følte mig derfor nødsaget til at tage professionel hjælp i brug, hvis jeg skulle blive klar og bestå den. Det var her jeg hyrede Peter, og hold k*** hvor har det hjulpet. Vi var i tidspres, så vi skulle ha’ lagt så mange træningspas ind som muligt på de to uger.
Det blev til en træning hver anden dag – seks gange totalt, hvor der blev lagt fokus på løbeteknik, intervaltræning og udholdenhed. I mellem disse træninger, skulle jeg selv styre min restitution og mertræning/styrketræning. Her to dage inden prøven har jeg rykket mig fra en pace 5.00-5.10 min/km til 4.40-4.50 min/km, hvilket bestemt må siges at være fremskridt. Et sådan fremskridt tror jeg ikke jeg kunne ha’ klaret selv på så kort tid. Tak Peter!”
5 ugers løbecoaching med 39 sekunders tidsforbedring på 11:39 minutter til 11:00 minutter – 2400m
Navn: Klaus Bloch Moeller
Alder: 24 år – Søger optagelse til politiet
“Jeg hedder Klaus og jeg er 24 år gammel. Jeg kontaktede Peter i forbindelse med, at jeg trænede til politiets optagelsesprøve. Løbetræning har aldrig været en stor fornøjelse for mig, hvorfor det også i denne forbindelse var det af træningen, der havde fået mindst opmærksomhed. Straks efter jeg havde kontaktet Peter, lagde vi sammen en plan for, hvad mit 5-ugers forløb skulle byde på.
Træningen bestod af intervaller på alt fra 400 meter til 1200 meter samt flere restitutionsture. Peters træning var altid tilrettelagt, og han var altid klar over, hvad den enkelte træningsdag skulle bestå af. Udover intervaller og restitutionsture, blev der indlagt teknikøvelser, som skulle være med til at forbedre løbeøkonomien.
Med Peters hjælp og den strukturerede træning, gik jeg på 5 uger fra, at kunne løbe 2400 meter på 11 minutter og 39 sekunder, til at kunne løbe 2400 meter på rent 11 minutter. Dette var på trods af manglende træning fra min side under 14 dages ferie i udlandet. Der er ingen tvivl om, at jeg ville have forbedret mig yderligere, hvis jeg havde fulgt træningen til punkt og prikke. Peter får helt sikkert mine varmeste anbefalinger med på vejen!”