Som noget helt unikt tilbyder jeg at holde et lærerigt foredrag, der handler om, hvordan unge fodboldspillere bliver hurtigere, dygtigere og mere eksplosive på banen.
Mit foredrag henvender sig både til unge fodboldspillere mellem U8 og U19, deres forældre og til fodboldtrænere, så der er noget for alle.
På foredraget får du værdifuld viden om, hvad du skal gøre for at blive den næste Christiano Ronaldo, Usain Bolt eller Pernille Harder, og jeg giver dig praktisk indsigt i øvelser og teknikker, der forbedrer din hurtighed, din styrke og din mobilitet.
Du hører bla. om, hvad der fik den 15-årige Jazmin Petersen fra B93 ELITE hold til U16-landsholdet. 14-årige Victor Vasquez fra Brøndby U15 ELITE til bla. prøvetræning i La Liga-klubben Deportivo Alaves til kontrakt med SønderjyskE.
Ud over det giver jeg dig viden om, hvorfor det er vigtigt at træne målrettet og samtidige sætte sig nogle mentale og fysiske mål 5 eller 10 år ud i fremtiden. Det gælder for dig om, at tænke stort, for hvis du har et meget lille mål, er det svært at ramme skiven.
Indholdet på mit foredrag er struktureret således:
- Introduktion af Peter
- De 10 fokusområder, når du vil være hurtigere på banen – herunder løbeteknik, sprinttræning, plyometrisk træning, mentaltræning og kost
- 7 gode råd til en sundere kostomlægning og eksempler på kostskemaer til en fodboldspiller
- Succeshistorier fra fodboldspillere og klubber
- Talentudvikling, dit eget talent og spot et talent
- Spørgsmål og afrunding
Mit overordnede budskab på foredraget er, at jo hårdere, du træner og jo mere, du udfordrer dig selv, desto bedre bliver du. Derfor viser jeg også eksempler på de øvelser, jeg ud fra mine mange års erfaring ved, at der virker.