Du må ikke på noget tidspunkt tage fejl af, at Havtorn er nordens sundeste lille gule bær. Med den høje indhold af C-vitamin for kroppen er den perfekt, at spise når du er ved, at blive forkølet. Jeg har fundet en masse informationer om havtorn, som du har mulighed for at læse nedenunder her. Ja jeg må sige, at jeg er blevet forelsket i det lille bær, for sikke hvor mange sunde vitaminer det indeholder. Det skulle man spise hver eneste dag på en morgenmad, så er man dækket godt ind til vinderen.
Næringsstoffer
Havtorn har et højt indhold af vitaminer: A, B1, B2, B3, B6, B9, B12, E, K og C. Omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyrer, samt carotenoider. Carotenider er et antioxidant, under gruppen af fedtopløselige farvestoffer, som er en del af kroppens naturlige forsvar mod de frie radikaler, men som også har en gavnlig effekt på stråleskader/brandsår. Der findes en del videnskabelige undersøgelser på dette og vi forventer at få lavet en tilsvarende test af vore egne bær.
Kerner
Hvert bær indeholder en lille kerne på størrelse med et hørfrø. Disse kerner indeholder kerneolien, der består af ca. 89% umættede fedtsyrer. Hovedparten af K- og E-vitaminerne findes i denne olie.
Bærret
Bærret kan opdeles i skal, saft og kerne. Der er stort set ikke nogen frugtkødsstruktur, det er nærmest bare saft med en skal omkring. Råsaften deler sig i 3 dele.
Øverst: er frugtkødsolien, den er gul-orange og består af 60% umættede fedtsyrer og 30% mættede fedtsyrer.Olien stivner ved 10-15 grader og hovedparten af carotenoider og flavonoider (P-vitamin) findes her. Det er næsten altid denne olie, der anvendes til hudpleje og denne olie som har sårhealende egenskaber. I midten: er det frugtsaften, med størstedelen af smagen og næsten hele c-vitaminet. Det er rimelig klar saft med en PH mellem 2,6-3,5.
Nederst: findes bestandele fra frugtkødet, som er kommet med igennem pressen. Andelen af saft/frugtolie ligger oftest på 70-85% af bærvægten, afhængig af sort, modenhed og presseeffektivitet.


