Sådan forberede du dig bedst 3 dage før Copenhagen Maraton 2016

Tilbage

På Søndag kl. 09:30 går starten til Copenhagen Maraton 2016. Føler du dig klar til, at give den fuld gas eller har du svært ved, at forberede dig mentalt op til løbet 3 dage før starten går? Så lad mig guide dig uden om de mest almindelige maratonfejl du kan støde på. For du skal jo have den bedste oplevelse, hvis det er første gang du skal løbe løbet. 

5 gode råd 3 dage før dit Copenhagen Maraton 

Har du for meget tøj på?
Klæd dig på efter vejrforholdene. Det betyder i langt de fleste tilfælde minimale mængder tøj. For at undgå at stå og fryse ved start ifører du dig en slidt, gammel joggingdragt eller andet tøj, som du kan undvære. Lige før startskuddet lyder, tager du overtrækstøjet af og smider det ud til siden.
Har du for høj udgangsfart?
Læg en plan for de første kilometer, og hold den. Hvis du som en anden væddeløbshest har svært ved at tøjle temperamentet, når du er omgivet af de hurtige drenge, så placér dig længere nede i feltet, hvor adrenalinsuset er mindre. Eller slut dig til en fartholder, hvis der er sådan en. Disse er koldblodige nok til at lægge fornuftigt ud og dermed gode at orientere sig efter i hvert fald det første stykke vej.
Har du haft mangelfuld nedtrapning?
Trap fornuftigt ned de sidste 2 uger før løbet. Det betyder, at du holder fast i dit træningsmønster, men reducerer omfanget markant. 2 uger inden løbet nøjes du med at træne 75 pct. af den vanlige mængde, og i ugen op til løbet halverer du træningspassenes omfang.
Har du fået for lidt energi?
Det er ikke nogen hemmelighed, at du både mister væske og energi fra start. Og selv om kroppen først bemærker tabet på et senere tidspunkt i løbet, bør du fylde på tanken fra første depot. På den måde forebygger du en tidsrøvende præstationsnedgang og slipper med lidt held for at møde den berømte mur ude omkring 30- km-mærket. Det er vigtigt, at du træner dit energiindtag forud for løbet. Medbring et væskebælte med energidrik på dine lange træningsture, og træn maven og kroppen i at løbe på den søde drik. Vænner du dig ikke til energidrikken, kan du få dårlig mave.
Har du kørt nyt outfit?
Har du lyst til at investere lidt penge i grej, der potentielt forbedrer din løbeoplevelse, så gør det senest 4 uger inden løbet. Selv om du kender skomodellen og har hørt meget godt om tøjmærket, er det ikke sikkert, at din krop trives med det. Meget udstyr skal også løbes til. Køb derfor alle nye ting så rettidigt, at du kan nå at teste dem grundigt på de lange løbeture.
Rigtig god fornøjelse med dit maraton 🙂
Peter Liljensten / Personlig træner, løbecoach og kostvejleder

Sidebar

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig og få første kapitel af e-bogen
“Sådan bliver unge fodboldspillere hurtigere og stærkere – uden skader”
– helt gratis.

Få adgang til viden, inspiration og konkrete træningstips til unge fodboldspillere og deres forældre.

Nyhedsbrevet handler om træning, motivation og sund udvikling – med fokus på at blive hurtigere, stærkere og mere robust uden skader.

Jeg er ikke en robot