Mere træning er ikke altid det samme som bedre træning.
Det kan måske lyde som en selvmodsigelse, men det er noget af det vigtigste, jeg har erfaret gennem mange år med fysisk træning af unge fodboldspillere.
Jeg møder unge spillere, som virkelig gerne vil udvikle sig. De træner flere gange om ugen, spiller kampe, laver ekstra træning og arbejder målrettet på at blive bedre. De vil gerne være hurtigere, stærkere og mere eksplosive, og derfor er det helt naturligt at tænke, at endnu mere træning må være vejen frem.
Men sådan fungerer det ikke altid.
Nogle unge fodboldspillere træner rigtig meget uden at opleve den udvikling i hurtighed, som de håber på. Og så kommer det naturlige spørgsmål: Hvorfor?
Hvis man gerne vil være en hurtigere fodboldspiller, burde mere sprint, mere løb og flere træningstimer vel være løsningen?
Ikke nødvendigvis.
Når det handler om hurtighed hos unge fodboldspillere, er det ikke kun mængden af træning, der betyder noget. Det handler i høj grad om kvaliteten af træningen, kroppens udvikling, restitution og om man træner de rigtige fysiske egenskaber på det rigtige tidspunkt.
Når vi taler om en hurtig fodboldspiller, tænker mange automatisk på sprint og topfart. Men hurtighed i fodbold er langt mere komplekst end bare at kunne løbe hurtigt fra A til B. En fodboldspiller skal kunne accelerere hurtigt, reagere på en modspiller, reagere på boldens bevægelse, skifte retning, bremse effektivt og skabe kraft i de første skridt. Spilleren skal samtidig kunne koordinere kroppen, mens bevægelsen foregår med høj fart.
I en fodboldkamp er det nemlig sjældent, at en spiller bare får lov til at løbe 30 eller 40 meter ligeud uden at skulle reagere på noget. Ofte er det de første få meter, der afgør situationen. Det kan være, når bolden bliver spillet i dybden. Det kan være, når en modstander pludselig vender. Det kan være, når to spillere kæmper om en løs bold, eller når en spiller skal lukke et hul defensivt.
Derfor er hurtighedstræning til fodbold meget mere end bare at løbe frem og tilbage.
En fejl, jeg ofte ser, er tanken om, at hvis lidt sprint er godt, så må meget sprint være endnu bedre. Men sprinttræning kræver kvalitet. Når en spiller skal arbejde med høj fart og eksplosivitet, skal kroppen kunne levere en stor indsats. Hvis spilleren allerede er træt efter mange træningspas, kampe eller ekstra træning, bliver det vanskeligere at arbejde med den kvalitet, som egentlig er nødvendig for at udvikle hurtigheden.
Det betyder ikke, at unge fodboldspillere ikke må træne hårdt. Det betyder, at træningen skal planlægges fornuftigt.
Der er stor forskel på at træne sin kondition og på at træne maksimal hastighed og acceleration. Hvis målet er at blive hurtigere, skal man også give kroppen mulighed for at arbejde hurtigt og eksplosivt. Det er derfor ikke nødvendigvis flere træningstimer, der er løsningen. Nogle gange handler det om at få mere ud af de træningstimer, man allerede har.
Hurtighed hænger også sammen med styrke. For at accelerere skal spilleren kunne skabe kraft mod underlaget. Men det betyder ikke, at målet er at gøre unge fodboldspillere så stærke som muligt. Det handler om at udvikle den styrke og eksplosivitet, der giver mening for den enkelte fodboldspiller.
Fysisk træning for unge fodboldspillere bør derfor tænkes som en helhed. Styrke, hurtighed, acceleration, balance, koordination, reaktion og bevægelseskvalitet hænger sammen. En spiller kan godt være stærk uden at være hurtig. Men hvis spilleren lærer at omsætte sin styrke til hurtige og effektive bevægelser, kan styrken blive en vigtig del af spillerens udvikling.
To spillere kan være lige stærke, men den ene kan stadig være hurtigere. Hvorfor? Fordi de ikke nødvendigvis bevæger sig lige effektivt.
Når en spiller accelererer, har blandt andet kroppens position, armene, benenes arbejde og kontakten med underlaget betydning. Hvis bevægelsen ikke er effektiv, kan noget af den kraft, spilleren producerer, gå tabt.
Derfor kan løbeteknik og accelerationsteknik være en vigtig del af arbejdet med at udvikle hurtighed. Det handler ikke om at få alle spillere til at løbe på præcis samme måde. Unge fodboldspillere er forskellige, og de har forskellige fysiske forudsætninger. Det handler i stedet om at hjælpe den enkelte spiller til at udnytte sine egne forudsætninger bedre.
Det er også vigtigt at huske, at unge fodboldspillere ikke bare er små voksne.
En 11-årig, en 14-årig og en 17-årig fodboldspiller kan ikke nødvendigvis trænes på samme måde. Unge spillere udvikler sig forskelligt. Kroppen forandrer sig gennem opvæksten, og det kan påvirke blandt andet styrke, koordination, løbemønster og hurtighed.
Derfor skal træning af unge fodboldspillere tage højde for alder og udvikling.
Det betyder ikke, at man skal være bange for at lave fysisk træning med børn og unge. Tværtimod mener jeg, at fysisk træning kan være en vigtig del af en ung fodboldspillers udvikling. Men træningen skal være gennemtænkt og tilpasset den enkelte spiller. Det samme træningsprogram passer ikke nødvendigvis til alle.
Hvis en ung spiller træner meget, men ikke oplever fremgang i hurtigheden, kan der altså være flere forklaringer. Måske bliver der løbet meget, men ikke arbejdet specifikt nok med acceleration og sprint. Måske er spilleren konstant træt, fordi den samlede træningsbelastning er høj. Måske mangler spilleren styrke eller eksplosivitet. Måske er løbeteknikken en begrænsning. Måske passer træningen ikke til spillerens alder og udvikling. Eller måske får spilleren ganske enkelt ikke restitueret nok mellem træninger og kampe.
Der findes altså ikke nødvendigvis én enkelt forklaring. Og det er netop derfor, jeg synes, at fysisk træning af unge fodboldspillere skal ses bredt.
Det er nemt at fokusere på det, man skal lave. Sprint. Styrketræning. Fodboldtræning. Ekstra træning. Løb. Øvelser.
Men det, man ikke laver, kan også have stor betydning.
Hvis en ung spiller træner meget, spiller mange kampe og samtidig får for lidt søvn eller for lidt tid til restitution, kan det påvirke både præstation og udvikling.
Restitution er derfor ikke spildtid. Det er en del af træningen.
Kroppen har brug for tid til at tilpasse sig den belastning, den bliver udsat for. Derfor skal målet heller ikke altid være at lægge endnu et træningspas oveni. Nogle gange skal den unge spiller lære at træne bedre og restituere bedre.
Der er også en vigtig forskel på at være hurtig i en test og at være hurtig i en fodboldkamp.
Forestil dig to spillere, der står ved siden af hinanden. Begge kan sprinte hurtigt. Men så bliver bolden spillet bag dem. Den ene spiller reagerer med det samme, mens den anden bruger lidt længere tid på at opfatte situationen.
Hvem kommer først?
Det er ikke nødvendigvis den spiller, der har den højeste topfart.
Det viser, hvorfor hurtighed i fodbold også handler om reaktion, perception og beslutning. Fodboldspilleren skal ikke bare kunne bevæge kroppen hurtigt. Spilleren skal også kunne opfatte situationen og reagere hurtigt på den.
Hvis en ung fodboldspiller gerne vil blive hurtigere, er mit råd derfor ikke automatisk: “Du skal bare træne mere.”
Jeg ville i stedet stille nogle andre spørgsmål.
Hvad træner du? Hvorfor træner du det? Hvordan træner du det? Passer træningen til din alder og dit niveau? Har du tid til at restituere? Og arbejder du med de egenskaber, der faktisk begrænser din hurtighed?
Det er nogle langt mere interessante spørgsmål.
For hvis man ikke ved, hvad man forsøger at forbedre, kan man hurtigt komme til at træne meget uden nødvendigvis at få det ønskede resultat.
Jeg mener heller ikke, at fysisk træning skal være et mål i sig selv. Det vigtigste er, hvad spilleren kan bruge den til.
Hvis spilleren bliver stærkere, skal det gerne kunne mærkes på banen. Hvis spilleren bliver hurtigere, skal det gerne kunne bruges i spillet. Hvis spilleren bliver bedre til at skifte retning, skal det gerne gøre en forskel i kampene. Og hvis træningen samtidig kan være med til at gøre spilleren mere robust, er det selvfølgelig endnu bedre.
Det er derfor, jeg synes, at fysisk træning af unge fodboldspillere er så interessant.
Det handler ikke bare om at løfte mere, løbe hurtigere eller træne hårdere. Det handler om at skabe en bedre og mere komplet fodboldspiller.
Det er også baggrunden for, at jeg har skrevet bogen “Sådan bliver unge fodboldspillere hurtigere og stærkere – uden skader”.
Bogen er skrevet til unge fodboldspillere, forældre og trænere, som gerne vil forstå mere om den fysiske del af fodbolden. Den handler blandt andet om hurtighed, acceleration, sprint, styrke, eksplosivitet, agility, retningsskift og skadesforebyggelse.
Men mindst lige så vigtigt handler den om, hvordan den fysiske træning kan tilpasses den unge fodboldspillers krop og udvikling.
For min grundtanke er enkel:
Unge fodboldspillere behøver ikke nødvendigvis mere træning. De har brug for den rigtige træning.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan unge fodboldspillere kan arbejde med hurtighed, styrke og fysisk udvikling, kan du læse mere om bogen og købe den her:
Sådan bliver unge fodboldspillere hurtigere og stærkere – uden skader
Hvis en ung fodboldspiller ikke bliver hurtigere, selvom han eller hun træner meget, er løsningen altså ikke nødvendigvis flere træningstimer.
Det kan være, at træningen skal ændres. Måske skal der arbejdes mere målrettet med acceleration. Måske er styrke og eksplosivitet en begrænsning. Måske skal teknikken forbedres. Måske skal der arbejdes mere med reaktion og retningsskift. Eller måske har spilleren ganske enkelt brug for bedre restitution.
Hurtighed kommer ikke nødvendigvis af at træne mere. Hurtighed kommer af at forstå, hvad der skal trænes – og træne det rigtigt.
Det er efter min mening en af de vigtigste ting at forstå, når man arbejder med fysisk træning af unge fodboldspillere.
