Derfor elsker din hjerne motion

Tilbage

Kan du træne dig klogere? Og hvorfor elsker hjernen, når du laver ensformig træning? Få svarene, og bliv samtidig klogere på et af din krops absolut vigtigste organer.
Det er ne hverdagsaften, og du er udmattet efter en lang dag på arbejde. Inderst inde ved du godt, at du burde tage en tur i motionscentret eller ud at løbe, men umiddelbart lokker sofaen og en velfortjent pose Matador Mix en del mere.
Lad mig så sige, at du alligevel kommer af sted. Hvad sker der så? Pludselig føler du nærmest mirakuløst et berusende velvære og helt nyt overskud. Men hvad er forklaringen? Ja, det spørgsmål er faktisk ikke helt nemt at svare på. For når vi oplever, at vi får det bedre af at motionere, skyldes der en blanding af forskellige psykologiske, biologiske og sociale faktorer.
Selv om vi mennesker er meget ens, er vi jo også meget forskellige. Men generelt kan man sige, at følelsen af at mærke vores krop, og at vi har muskler, har en positiv psykisk effekt. I dag er der i videnskaben enighed om, at motion ikke bare er sundt for vores fysiske men også mentale sundhed. Og i forhold til tidligere er man mere og mere begyndt at rette fokus på kroppens betydning for psyken.
Altså hvad der sker inde i vores hjerne, når kroppen arbejder, og pulsen ryger i vejret. Her bliver sagen yderligere kompliceret. For selv om den kun har en normalvægt på ca. 1,3 kilo, er hjernen naturens klart mest avancerede maskine. Hver eneste sekund udfører den tusindvis af komplicerede processer, og langt de fleste er stadig helt ukendte for videnskaben.

Sidebar

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig og få første kapitel af e-bogen
“Sådan bliver unge fodboldspillere hurtigere og stærkere – uden skader”
– helt gratis.

Få adgang til viden, inspiration og konkrete træningstips til unge fodboldspillere og deres forældre.

Nyhedsbrevet handler om træning, motivation og sund udvikling – med fokus på at blive hurtigere, stærkere og mere robust uden skader.

Jeg er ikke en robot