Nødder er ikke bare en knasende og velsmagende snack. De er også fuld af gode stoffer, der løfter din sundhed, styrker dit immunforsvar – og faktisk hjælper de dig også med at holde vægten nede.
Nødder er et fremragende mellemmåltid efter du har været ude at løbe. De indeholder nemlig masser af proteiner, fiber og sørger for en god mæthed og et stabilt blodsukker. Og så er det en lækker snackkvalitet over nødderne.
Erstatter du Matadormix og Guldkarameller med jordnødder, mandler og andre knasende snack, giver du samtidig dig selv et massivt sundhedsløft. For nødder er ikke alene velsmagende hyggeknas – de er ganske enkelt noget af det sundeste, kan du proppe i hovedet. Det skyldes flere ting. Først og fremmest er de rige på fedt og vel at mærke uden at fede. Undersøgelser har afdækket, at fedtet fra nødderne kun i begrænset omfang optages i kroppen. Til gengæld gavner fedtet blodårerne.
For nøddernes fedtsyrer er af den sunde umættede slags, og sammen med nøddernes mange kostfibre er det med til at sænke indholdet af det skadelige LDL-kolesterol i blodet. Foruden fedt og fibre er mange nødder propfyldt med protein. Proteinerne mætter fremragende, og nødderne er derfor oplagte som mellemmåltid. De stabiliserer blodsukkeret perfekt dæmmer effektivt op for eftermiddagshungeren og får dig til at spise mindre i de efterfølgende måltider. En sidste trumf er nøddernes indholder centrale vitaminer og mineraler, som gøre nødden til en fantastisk alt-i-ener.











