For 16 år siden tog jeg et valg, som skulle få stor betydning for resten af mit liv. Jeg valgte at blive selvstændig træner, fordi jeg havde en stor passion for fodbold og et stærkt ønske om at hjælpe fodboldspillere med at udvikle sig. Jeg var især optaget af én ting: Hvordan kan man gøre en fodboldspiller hurtigere?
Hurtighed har altid fascineret mig. Ikke kun den fart, man kan se på et stopur, men den hurtighed, der kan gøre en forskel på en fodboldbane. Den første meter. Accelerationen. Evnen til at komme først til bolden. At kunne skabe afstand til sin modstander. At kunne reagere og bevæge sig hurtigt i de situationer, hvor kampen bliver afgjort på få sekunder.
Jeg begyndte derfor at arbejde målrettet med fysisk træning, hurtighed, løbeteknik og styrke. Men hurtigt fandt jeg ud af, at arbejdet med fodboldspillere handler om meget mere end selve træningen. Det handler om mennesker.
Gennem de sidste 16 år har jeg haft fornøjelsen af at træne mere end 600 fodboldspillere. Hver spiller har haft sin egen historie, sine egne drømme og sine egne udfordringer. Nogle har drømt om at blive professionelle. Andre har ønsket at blive bedre på deres hold, få mere selvtillid eller bare udvikle sig fra uge til uge.
For mig har det altid været spændende at følge den proces. At se en spiller komme første gang og måske være usikker på, hvad han eller hun kan. Og så efter nogle måneder se udviklingen. Spilleren løber hurtigere, bevæger sig bedre, bliver stærkere og begynder at tro mere på sig selv.
Det er noget af det, der har gjort, at jeg stadig brænder for mit arbejde efter 16 år.
Jeg har gennem årene bygget Peter Liljensten Fysisk Træning op omkring netop den passion. Mit mål har været at give fodboldspillere en bedre forståelse af deres egen krop og hjælpe dem med at udvikle de fysiske egenskaber, som kan gøre en forskel på banen.
Men efter mange år med personlig træning begyndte en ny idé at vokse.
Jeg tænkte på alle de fodboldspillere, jeg aldrig ville få mulighed for at træne personligt. Der findes så mange unge spillere, som gerne vil udvikle sig, men som måske ikke har adgang til en fysisk træner. Spillere, der gerne vil træne ekstra, men som mangler inspiration, struktur eller viden om, hvad de skal gøre.
Jeg begyndte derfor at tænke: Hvordan kan jeg bruge den erfaring, jeg har samlet gennem 16 år, til at hjælpe endnu flere?
Det spørgsmål blev starten på Plussport.
Plussport blev skabt som en online platform for fodboldspillere, der gerne vil tage mere ansvar for deres egen udvikling. Ideen er at gøre det muligt for spillere at selvtræne og arbejde målrettet med blandt andet hurtighed, løbeteknik, kondition og styrke.
På den måde blev Plussport en naturlig forlængelse af mit arbejde som fysisk træner.
Hvor jeg før stod sammen med én spiller på en træningsbane, kunne jeg nu dele min viden med mange flere.
Det har været en stor rejse at bygge Plussport op. Det har krævet mange timer, mange beslutninger og en masse arbejde, som man ikke nødvendigvis ser udefra. Når man bygger noget fra bunden, er der altid ting, der skal læres undervejs.
Men jeg har aldrig været bange for at lære nyt.
Faktisk tror jeg, at noget af det vigtigste, jeg har lært gennem mine 16 år som selvstændig, er, at man ikke behøver at kunne det hele fra begyndelsen. Man skal være villig til at lære, prøve, fejle, justere og prøve igen.
Og netop det har også været vigtigt for mig på et mere personligt plan.
Jeg er ordblind.
Det er en del af min historie, og det har betydet, at nogle ting gennem livet har krævet mere af mig end af andre. Læsning og skrivning har ikke altid været nemt, og derfor havde jeg måske heller ikke forestillet mig tidligere i livet, at jeg en dag skulle skrive min egen bog.
Men det gjorde jeg.
Jeg skrev bogen “Sådan bliver unge fodboldspillere…”.
Det er jeg meget stolt af.
Ikke kun fordi det er en bog, men fordi den repræsenterer noget større for mig. Den viser, at man godt kan gøre noget, selvom man har udfordringer. At man ikke behøver at være perfekt for at skabe noget. Og at det nogle gange handler mere om viljen til at gennemføre end om, hvor let noget er.
Bogen er blevet endnu en måde for mig at give min erfaring videre på.
Efter 16 år som træner har jeg samlet utrolig meget viden om fysisk træning og om arbejdet med unge fodboldspillere. Jeg har set, hvad der fungerer, jeg har set fejl blive begået, og jeg har selv lært gennem alle de spillere, jeg har arbejdet med.
For mig er det vigtigt, at den viden ikke bare bliver hos mig.
Jeg vil gerne give den videre.
Til spillerne.
Til forældrene.
Til trænere.
Og til alle dem, der gerne vil forstå, hvordan unge fodboldspillere kan udvikle sig fysisk.
Når jeg ser tilbage på de 16 år, er det ikke kun antallet af spillere, jeg tænker på.
Jeg tænker på menneskerne.
På alle de spillere, jeg har mødt.
På de små fremskridt, der pludselig blev til store fremskridt.
På spillere, der måske kom med en bestemt udfordring og senere kunne mærke en tydelig forskel.
Og på de øjeblikke, hvor en spiller pludselig opdager, at han eller hun kan mere, end de troede.
Det er dér, jeg finder meningen med mit arbejde.
For fysisk træning handler selvfølgelig om at blive hurtigere, stærkere og bedre. Men det handler også om selvtillid, disciplin og om at lære, at udvikling tager tid.
Ingen bliver en bedre fodboldspiller på én dag.
Det kræver mange små skridt.
Det kræver træning, gentagelser og tålmodighed.
Og det kræver, at man bliver ved, også på de dage hvor udviklingen ikke føles tydelig.
Det gælder faktisk ikke kun for fodboldspillere.
Det gælder også for livet.
Min egen rejse har i hvert fald lært mig, at man ikke skal lade andre bestemme, hvad man kan eller ikke kan.
Hvis jeg havde ladet min ordblindhed definere mig, havde jeg måske aldrig skrevet en bog.
Hvis jeg havde været bange for at starte som selvstændig, havde jeg måske aldrig stået her 16 år senere.
Hvis jeg havde tænkt, at det var for svært at bygge noget nyt, havde Plussport måske aldrig eksisteret.
Jeg tror på, at man skal turde prøve.
Man skal turde have ambitioner.
Og man skal acceptere, at vejen ikke altid bliver lige.
For mig begyndte det hele med en passion for fodbold og et ønske om at hjælpe spillere med at blive hurtigere.
16 år senere har den passion ført til mere end 600 trænede fodboldspillere, Peter Liljensten Fysisk Træning, Plussport og en bog, som jeg selv har skrevet.
Når jeg ser på det i dag, er jeg først og fremmest taknemmelig.
Taknemmelig for alle de spillere, der har vist mig tillid.
Taknemmelig for alle de erfaringer, jeg har fået.
Og taknemmelig for muligheden for at arbejde med noget, jeg stadig brænder for.
For rejsen handler ikke kun om, hvad jeg selv har opnået.
Den handler i høj grad om, hvad jeg kan give videre.
Jeg vil fortsat gerne hjælpe fodboldspillere med at udvikle sig. Jeg vil fortsat gerne gøre dem hurtigere, stærkere og bedre fysisk. Og gennem Plussport vil jeg fortsat arbejde for, at endnu flere spillere får mulighed for at træne målrettet og tage ansvar for deres egen udvikling.
For mig handler fodbold i sidste ende om udvikling.
Om at blive lidt bedre i dag end i går.
Om at turde sætte sig et mål.
Om at arbejde for det.
Og om ikke at give op, bare fordi vejen bliver svær.
Det er også den historie, jeg selv står med.
Jeg startede med en passion.
Jeg byggede den om til et arbejde.
Arbejdet blev til en virksomhed.
Virksomheden blev til Plussport.
Og undervejs fandt jeg modet til også at skrive en bog – selvom jeg er ordblind.
16 år senere står jeg stadig på sidelinjen og hjælper fodboldspillere med at blive bedre.
Og jeg føler stadig, at der er meget mere, jeg gerne vil skabe og give videre.
For mig er rejsen ikke slut.
Den fortsætter.
Og måske er det netop det vigtigste ved udvikling:
At man aldrig bliver helt færdig.
Man kan altid lære mere.
Man kan altid blive bedre.
Og man kan altid tage det næste skridt.
Det er den rejse, jeg har valgt. Og det er den rejse, jeg fortsætter på.
