Svangsenebetændelse som på latin hedder (plantar fasciitis) er betegnelsen for en irritationstilstand i svangsenen. Der løber på undersiden af foden, fra hælbenet til forfoden. Den klassiske løbsrelaterede overbelastningsskade er en irritation af den kraftige sene, som løber under foden fra hælbenet og ud til tæerne. Senen har en afgørende funktion i opretholdelsen af fodens hvælvede bueform, når foden belastes.
Du kan meget nemt forveksle tilstanden med hælspore, som dog er en følgevirkning af langvarig overbelastning af svangsenens hæfte på hælbenet. Herved opstår forkalkning af svangsenens hæfte på knoglen, hvilket efterhånden kan sidestilles med knogledannelse i form af et “næb” eller en “spore”(hælspore). Smerterne ved svangsenebetændelse opstår typisk ved et for stort træk, hvor svangsenen hæfter på hælbensknoglen. Problemet opstår hvis ud har en høj vrist. Den høje vrist og den stramme, korte svangsene gør, at kroppens vægt og belastninger overføres til et meget lille areal under foden, hvilket øger trækket på svangsenen. Overpronation af bagfoden kan også skabe dette problem.
Symptomer
Ømhed eller smerter under fodens bageste del er blandt de mest almindelige symptomer. Bøjer du anklen og tæerne opad, kommer svangsenen til syne under foden. Senen vil typisk være trykøm. I begyndelsen vil du opleve smerterne kun i starten af løbeturen, som forsvinder, men derefter at vende tilbage til nogle timer efter løb. Skaden kan udvikles sig til, at give smerter under hele løbeturen og der vil være markant ømhed ved almindelig gang. De første par skridt, når du står ud af sengen om morgenen, vil typisk også være smertefulde.
Årsager
Ved løb udsættes svangsenen for store og gentagne stræk, for hver gang foden rammer jorden. Det kraftige ryk i senen belaster senevævet, på den måde kan der opstår en irritationstilstand. Årsagen kan også være, hvis du overpronerer ved, at du flader for meget indad på foden, vil indersiden af senen belastes ekstra meget, hvilket øger skadesrisikoen. En stiv fod med en høj fodbue disponerer ligeledes til denne svangsenebetændelse. Har du en løbesko der ikke er tilstrækkelige med stødabsorbering og sidder skoen ikke fast om foden, belastes svangsenen desuden mere.
Behandling
Da tilstanden primært er relateret til belastningsmængden, bør du nedsætte træningsmængden. En træningsdagbog kan afdække eventuelle ændringer i træningen eller en for stor øgning i træningen. Du bør undgå hård kvalitetstræning som f.eks. intervaltræning og bakketræning. Undgå ligeledes løb på asfalt, men løb i stedet på et blødt underlag. Søg derfor alternative træningsformer, der ikke belaster fodbuen. Svømning er et ideelt alternativ.
Løbere der overpronerer (foden falder indad i standfasen under løb) sætter senevævet mere på stræk og er dermed mere udsatte for denne skade. Der bør korrigeres for overpronationen, først med stabile løbesko (antipronationssko) og senere hen, hvis der ingen bedring er, med specialindlæg i svangen. Dette vil aflaste fodbuen og dermed senen. Løbesko der ikke er stabile i den bageste halvdel (ses typisk ved udtrådte sko) disponerer ligeledes til denne type skade. Løbere med en meget høj og stiv fodbue vil typisk også have et meget stift senebånd. Også her kan svangindlæg aflaste foden.
Tapening for aflastning af svangsenen har typisk god effekt. Tapeningen bør i starten lægges af en fysioterapeut. Efter træning kan området køles ned for at dæmpe den efterfølgende irritation, der måtte opstår på grund af træningens vævspåvirkning. En pose is eller ærter (den kan genbruges) lægges ind i et eller to lag viskestykke og placeres på det irriterede område i 20 min. Optræning af musklerne under foden kan være relevant. Dette kan du gøre ved, at krølle en avis sammen med tæerne eller samle blyanter op fra gulvet med fødderne. Lette udspændingsøvelser kan anbefales.
