Er du god til, at presse dig selv? Kan du presse dig selv over dine egne grænser? Vil du ønske, at du kunne løbe nogle hurtig tider?
Alt dette kræver hårdt arbejde, ihærdighed og evnen til at holde smerten ud.
Lad mig give dig et eksempel:
Prøv at forestille dig en skakspiller. Han har hovedet hvilende på hænderne der er foldet, som en skål under hagen. Foran ham står 32 brikker på et ternet bræt inddelt i 64 felter. I øjeblikket går den mentale øvelse ud på, at du ser en given ting – nemlig den tænkende skakspiller. Skakspilleren har det på samme måde. Han sidder konstant og forestiller sig hvad der kan ske. På brættet står brikkerne stille, helt stille. Men inde i hovedet på ham hopper og danser brikkerne rundt i variantmønstre, som han sidder og beregner i detaljer:
Hvis jeg gør det, så gør min modstander det, så kan jeg gøre det, så gør han det. Sådan fortsætter skakspillerens regnekunst indtil han opfylder succeskriteriet – at han får det optimale ud af det opstillede mål. Skakspilleren kan såmænd godt snyde og forestille sig at modstanderen udfører et dårligt træk – og det sker selvfølgelig – men for at få langvarig succes skal han altid indstille sig på at modstanderen udfører det bedste træk. Skak er mentaltræning i ypperste potens, hvor det der foregår inde i hovedet på skakspilleren, kan blive til virkelighed på selve brættet.
Det selv samme sker ved løbetræning
Måske sidder ud og tænker på, at få løbeskoene på og tage en lille smuttur, men fra tanken opstår til du i virkeligheden har bundet løbeskoene og har smækket døren efter dig, der har du forskellen på succes og fiasko i det tankeeksperiment. Gentagen gange skal du overbevise dig selv. Den indre dialog er den mentale fundamental i bestræbelserne på, at få en positiv tro, men omvendt kan ske:
HVIS DU IKKE HAR TROEN, HVORDAN KAN DU SÅ SKABE DEN POSITIVE OVERBEVISNING
